LVK Læsø Veteran Klub
Læsø Veteran Klub er en forening for mennesker med interesse i motorkøretøjer med veteranstatus. Et medlemskab koster kun 125 kroner om året og giver adgang til Vejgårdens værksted lørdag og søndag, hvor man har mulighed for at svejse, sandblæse, sprøjtemale og bruge metaldrejebænk samt grav. Derudover giver det også mulighed for et fællesskab der rummer flere forskellige mennesker med forstand på motorer etc. Der vil også blive arrangeret udflugter til Herning stumpemarked, andre stumpemarkeder og Egeskov Slot osv. Vi bestræber os på at deltage i forskellige løb og også arrangere løb på Læsø for fastboende såvel som for andre veteranknallert klubber. Der vil også blive holdt temaaftener om forskellige køretøjer. LVK vil også udgive et medlemsblad med blandt andet gode tips til hjemmesider og steder hvor man kan få veterandele og medlemmer kan sætte køretøjer med mere til salg i medlemsbladet.
Hvis du har interesse i et medlemskab kan du henvende dig til næstformand Villy Nielsen (50548367) eller sekretær Frans Johansen (23115452).